udstyre

Danish

Etymology

Verb

udstyre (imperative udstyr, infinitive at udstyre, present tense udstyrer, past tense udstyrede, perfect tense har udstyret)

to equip

Conjugation

Conjugation of udstyre

	active	passive
present	udstyrer	udstyres
past	udstyrede	udstyredes
infinitive	udstyre	udstyres
imperative	udstyr	—

	participle
present	udstyrende
past	udstyret (auxiliary verb have)
gerund	udstyren

References

“udstyre” in Den Danske Ordbog