udstråle

Danish

Etymology

ud ("out") + stråle ("to beam")

Verb

udstråle (imperative udstrål, infinitive at udstråle, present tense udstråler, past tense udstrålede, perfect tense har udstrålet)

to irradiate

Conjugation

Conjugation of udstråle

	active	passive
present	udstråler	udstråles
past	udstrålede	udstråledes
infinitive	udstråle	udstråles
imperative	udstrål	—

	participle
present	udstrålende
past	udstrålet (auxiliary verb have)
gerund	udstrålen

References

“udstråle” in Den Danske Ordbog