udbrede

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Danish

[edit]

Verb

[edit]

udbrede

  1. (reflexive) to propagate
    • 2000, Grundlæggende Fysik 1, Gyldendal Uddannelse, →ISBN, page 220:
      Når der er en kuglebølge, der har udbredt sig en periode T, ...
      When a spherical wave has propagated for a period T, ...
    • 1854, Niels Matthias Petersen, Danmarks historie i hedenold, page 117:
      Af disse har nu den tyske Gren eller Stamme udbredt sig fra Østen imod Vesten; men den norrøne derimod har udbredt sig fra Norden imod Syden.
      Of these, the German branch or tribe now propagated from the east towards the west; whereas the Norse has propagated from the north towards the south.
  2. (transitive) to propagate, promulgate
    • 1834, Niels Matthias Petersen, Haandbog i den gammel-nordiske Geografi, page 48:
      Kejser Otto den førstes Krigstog ind i Danmark (omtrent 970) og de tvende saxiske Jarler, Urgethrjots og Brimiskjars Tog til Norge, hvor de med Vaabenmagt udbredte Kristendommen i Vigen.
      Militant expeditions into Denmark (ca. 970) and the two Saxon jarls, Urgethrjot's and Brimiskjar's expeditions to Norway, where, through the force of weapons, they propagated Christianity in Viken.