tætte

Danish

Etymology

From Old Danish thættæ. See tæt

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈtɛdə]

Verb

tætte (imperative tæt, infinitive at tætte, present tense tætter, past tense tættede, perfect tense tættet)

1. to make water- or windproof (by filling holes etc.)

   Synonym: tætne

Conjugation

Conjugation of tætte

active passive present tætter tættes past tættede tættedes infinitive tætte tættes imperative tæt — participle present - past tættet (auxiliary verb have) gerund —

See also

• tætning

Adjective

tætte

1. inflection of tæt:
   1. definite singular
   2. plural

References

• “tætte” in Den Danske Ordbog