sprækur

Icelandic

Etymology

From Old Norse sprækr (“nimble, lively”) from Proto-Germanic *sprēkijaz (“lively”), from Proto-Indo-European *(s)preg- (“to strew, jerk, sprinkle, scatter”). Cognates include English spry, sprey, Norwegian sprek (“lively, healthy”), Swedish dialectal sprygg (“brisk, very active, skittish”).

Pronunciation

• Rhymes: -aiːkʏr

Adjective

sprækur (comparative sprækari, superlative sprækastur)

1. spry, lively

Declension

positive forms of sprækur

strong declension (indefinite)	singular	masculine	feminine	neuter
	nominative	sprækur	spræk	sprækt
	accusative	sprækan	spræka
	dative	sprækum	sprækri	spræku
	genitive	spræks	sprækrar	spræks
	plural	masculine	feminine	neuter
	nominative	sprækir	sprækar	spræk
	accusative	spræka
	dative	sprækum
	genitive	sprækra
weak declension (definite)	singular	masculine	feminine	neuter
	nominative	spræki	spræka	spræka
	acc/dat/gen	spræka	spræku
	plural (all-case)	spræku

comparative forms of sprækur

weak declension (definite)		masculine	feminine	neuter
	singular (all-case)	sprækari	sprækari	sprækara
	plural (all-case)	sprækari

superlative forms of sprækur

strong declension (indefinite)	singular	masculine	feminine	neuter
	nominative	sprækastur	sprækust	sprækast
	accusative	sprækastan	sprækasta
	dative	sprækustum	sprækastri	sprækustu
	genitive	sprækasts	sprækastrar	sprækasts
	plural	masculine	feminine	neuter
	nominative	sprækastir	sprækastar	sprækust
	accusative	sprækasta
	dative	sprækustum
	genitive	sprækastra
weak declension (definite)	singular	masculine	feminine	neuter
	nominative	sprækasti	sprækasta	sprækasta
	acc/dat/gen	sprækasta	sprækustu
	plural (all-case)	sprækustu