skrække

Danish

Etymology

From German schrecken (“to frighten”), from *skrikkōną (“to jump”), compare Dutch schrikken (“to be startled”).

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈsɡ̊ʁaɡ̊ə]

Verb

skrække (imperative skræk, infinitive at skrække, present tense skrækker, past tense skrækkede, perfect tense har skrækket)

1. (dated) frighten, scare

Conjugation

Conjugation of skrække

active passive present skrækker skrækkes past skrækkede skrækkedes infinitive skrække skrækkes imperative skræk — participle present skrækkende past skrækket (auxiliary verb have) gerund skrækken

Derived terms

• forskrække
• skrækkelig