skrække

Danish

Etymology

From German schrecken (“to frighten”), from *skrikkōną (“to jump”), compare Dutch schrikken (“to be startled”).

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈsɡ̊ʁaɡ̊ə]

Verb

skrække (imperative skræk, infinitive at skrække, present tense skrækker, past tense skrækkede, perfect tense har skrækket)

1. (dated) frighten, scare

Conjugation

Inflection of skrække

	present	past
simple	skrækker	skrækkede
perfect	har skrækket	havde skrækket
passive	skrækkes	skrækkedes
participle	skrækkende	skrækket
imperative	skræk	—
infinitive	skrække	—
auxiliary verb	have	—
gerund	skrækken	—

Derived terms

• forskrække
• skrækkelig