søge

See also: soge and söge

Danish

Etymology

From Old Norse sǿkja, from Proto-Germanic *sōkijaną, cognate with Swedish söka, English seek, German suchen.

Pronunciation

• IPA^(key): /søːɣə/, [ˈsøːɪ], [ˈsøːø]

Verb

søge (imperative søg, infinitive at søge, present tense søger, past tense søgte, perfect tense har søgt)

1. (intransitive) to search, look

   Vi søgte i lang tid, men forgæves.

   We searched for a long time, but in vain.

2. (transitive) to seek, to look for.

   Hvad søger du?

   What are you looking for?

3. to apply for (to submit oneself as a candidate)

   Jeg har i sinde at søge stillingen.

   I intend to apply for the job.

4. to apply for (to file a formal request for something)
   • 2014, Jens Koldbæk, Borger på nettet, Libris Media A/S, →ISBN, page 61:

     Du skal således oplyse dine kontaktoplysninger, om du er dansk statsborger, om du modtager anden offentlig støtte, hvornår du søger SU fra, om du også søger om SU-lån, om du er forsørger mm.

     Thus, you must disclose your contact information, whether you are a Danish citizen, whether you receive any other public subsidy, from which time on you apply for SU, whether you are also applying for a SU-loan, whether you are a custodion and other things.

5. to try, to strive, to seek (with an infinitive)

   De søgte tydeligvis at bringe os i forlegenhed!

   They clearly sought to embarrass us!

Conjugation

Inflection of søge

	present	past
simple	søger	søgte
perfect	har søgt	havde søgt
passive	søges	søgtes
participle	søgende	søgt
imperative	søg	—
infinitive	søge	—
auxiliary verb	have	—
gerund	søgen	—

Synonyms

• (search, seek): lede