særsproglig

Danish

Etymology

sær- +‎ sproglig

Adjective

særsproglig (neuter særsprogligt, plural and definite singular attributive særsproglige)

1. particular to some language
   • 1967, Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie:

     Thomsen behandlede i sin disputats 1869, at denne synkope er særsproglig.

     (please add an English translation of this quotation)

   • 1957, Johannes Brøndum-Nielsen, Gammeldansk grammatik i sproghistorisch fremstilling: Konsonantisme:

     ... fælles for de germanske Sprog, men dog faldende i særsproglig Tid er Indskud af b mellem m og r ...

     ... common for the Germanic languages, yet occurring post-division, is injection of b between m and r ...

   • 1942, Lis Rubin Jacobsen, Erik Moltke, Danmarks runeindskrifter ved Lis Jacobsen og Erik Moltke: Atlas:

     Bestemmelsen af indskriften som fællesgermansk er uforenelig med den arkæologiske datering (jfr. Karsten 1928 p.311ff.), og formerne holtijaR og hornaviser — efter den almindeligt antagne forklaring — en særsproglig udvikling, jfr. ...

     (please add an English translation of this quotation)