rodfæstnian

Old English

Etymology

From rōd +‎ fæstnian.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈroːdˌfæst.ni.ɑn/

Verb

rōdfæstnian

1. to crucify

Conjugation

Conjugation of rōdfæstnian (weak class 2)

infinitive	rōdfæstnian	rōdfæstnienne
indicative mood	present tense	past tense
first person singular	rōdfæstniġe	rōdfæstnode
second person singular	rōdfæstnast	rōdfæstnodest
third person singular	rōdfæstnaþ	rōdfæstnode
plural	rōdfæstniaþ	rōdfæstnodon
subjunctive	present tense	past tense
singular	rōdfæstniġe	rōdfæstnode
plural	rōdfæstniġen	rōdfæstnoden
imperative
singular	rōdfæstna
plural	rōdfæstniaþ
participle	present	past
	rōdfæstniende	(ġe)rōdfæstnod