opsætsig

Danish

Adjective

opsætsig (neuter opsætsigt, plural and definite singular attributive opsætsige, comparative mere opsætsig, superlative (predicative) mest opsætsig, superlative (attributive) mest opsætsige)

1. uppity, refusing to obey
   • 2017, Jacob Bech Nygaard, Frodig ørken, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

     Siden han første gang kom hjem fra sin tjeneste hos de hvide fuglejægere, er de unge jægere blevet opsætsige. De adlyder ikke mere, som unge mænd skal!

     Since he, for the first time, returned from his service by the white bird hunters, the young hunters have become uppity. They no longer obey, as young men ought to!