norrænn

Icelandic

Etymology

From Old Norse norrœnn and norðrœnn, from Proto-Germanic *nurþrōnijaz.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈnɔr.rain/

Adjective

norrænn (comparative norrænni, superlative norrænastur)

1. Nordic

Declension

positive forms of norrænn

strong declension (indefinite)	singular	masculine	feminine	neuter
	nominative	norrænn	norræn	norrænt
	accusative	norrænan	norræna
	dative	norrænum	norrænni	norrænu
	genitive	norræns	norrænnar	norræns
	plural	masculine	feminine	neuter
	nominative	norrænir	norrænar	norræn
	accusative	norræna
	dative	norrænum
	genitive	norrænna
weak declension (definite)	singular	masculine	feminine	neuter
	nominative	norræni	norræna	norræna
	acc/dat/gen	norræna	norrænu
	plural (all-case)	norrænu

comparative forms of norrænn

weak declension (definite)		masculine	feminine	neuter
	singular (all-case)	norrænni	norrænni	norrænna
	plural (all-case)	norrænni

superlative forms of norrænn

strong declension (indefinite)	singular	masculine	feminine	neuter
	nominative	norrænastur	norrænust	norrænast
	accusative	norrænastan	norrænasta
	dative	norrænustum	norrænastri	norrænustu
	genitive	norrænasts	norrænastrar	norrænasts
	plural	masculine	feminine	neuter
	nominative	norrænastir	norrænastar	norrænust
	accusative	norrænasta
	dative	norrænustum
	genitive	norrænastra
weak declension (definite)	singular	masculine	feminine	neuter
	nominative	norrænasti	norrænasta	norrænasta
	acc/dat/gen	norrænasta	norrænustu
	plural (all-case)	norrænustu