mørne

See also: morne

Danish

Etymology

From mør +‎ -ne. Compare Norwegian Nynorsk møyrna.

Pronunciation

• IPA^(key): /mørnə/, [ˈmøɐ̯nə]

Verb

mørne (imperative mørn, infinitive at mørne, present tense mørner, past tense mørnede, perfect tense har mørnet)

1. tenderize
2. become tender
3. crumble
4. perish

Conjugation

Conjugation of mørne

active passive present mørner mørnes past mørnede mørnedes infinitive mørne mørnes imperative mørn — participle present mørnende past mørnet (auxiliary verb have or være) gerund mørnen

Related terms

• mør (adjective)

References

• “mørne” in Den Danske Ordbog