mærkværdig

Danish

Etymology

From mærke (“to notice”) +‎ værdig (“worthy”), calque of German merkwürdig.

Pronunciation

• IPA^(key): /mɛrkˈvɛrˀdi/, [maɐ̯ɡ̊ˈʋaɐ̯ˀd̥i]

Adjective

mærkværdig (neuter mærkværdigt, plural and definite singular attributive mærkværdige)

1. remarkable, striking
2. odd, peculiar

Inflection

Inflection of mærkværdig

	positive	comparative	superlative
indefinite common singular	mærkværdig	mærkværdigere	mærkværdigst2
indefinite neuter singular	mærkværdigt	mærkværdigere	mærkværdigst2
plural	mærkværdige	mærkværdigere	mærkværdigst2
definite attributive1	mærkværdige	mærkværdigere	mærkværdigste

¹ When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
² The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Adverb

mærkværdig or mærkværdigt

1. remarkably, strikingly
2. oddly, peculiarly

References

• “mærkværdig” in Den Danske Ordbog