kværke

Danish

Etymology

From the dated kværk (“throat”).

Pronunciation

IPA^(key): /kvɛrɡə/, [ˈkʰvæɐ̯ɡ̊ə]

Verb

kværke (imperative kværk, infinitive at kværke, present tense kværker, past tense kværkede, perfect tense er/har kværket)

to throttle (strangle or choke someone)

Conjugation

Conjugation of kværke

	active	passive
present	kværker	kværkes
past	kværkede	kværkedes
infinitive	kværke	kværkes
imperative	kværk	—

	participle
present	kværkende
past	kværket (auxiliary verb have)
gerund	kværken

Derived terms

kværkning