käbbeln
Jump to navigation
Jump to search
See also: kabbeln
German
[edit]Pronunciation
[edit]Verb
[edit]käbbeln (weak, third-person singular present käbbelt, past tense käbbelte, past participle gekäbbelt, auxiliary haben)
- (nonstandard) Alternative spelling of kebbeln, itself an alternative form of kabbeln
Conjugation
[edit]infinitive | käbbeln | ||||
---|---|---|---|---|---|
present participle | käbbelnd | ||||
past participle | gekäbbelt | ||||
auxiliary | haben | ||||
indicative | subjunctive | ||||
singular | plural | singular | plural | ||
present | ich käbble ich käbbele ich käbbel |
wir käbbeln | i | ich käbbele ich käbble |
wir käbbeln |
du käbbelst | ihr käbbelt | du käbbelest du käbblest |
ihr käbbelet ihr käbblet | ||
er käbbelt | sie käbbeln | er käbbele er käbble |
sie käbbeln | ||
preterite | ich käbbelte | wir käbbelten | ii | ich käbbelte1 | wir käbbelten1 |
du käbbeltest | ihr käbbeltet | du käbbeltest1 | ihr käbbeltet1 | ||
er käbbelte | sie käbbelten | er käbbelte1 | sie käbbelten1 | ||
imperative | käbble (du) käbbel (du) käbbele (du) |
käbbelt (ihr) |
1Rare except in very formal contexts; alternative in würde normally preferred.