hælftre

Old English

Alternative forms

• hælftreo, hælfter

Etymology

From Proto-West Germanic *halftrijā.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈxælf.tre/, [ˈhæɫf.tre]

Noun

hælftre f or m or n

1. halter

Declension

Strong ō-stem:

	singular	plural
nominative	hælftre	hælftra, hælftre
accusative	hælftre	hælftra, hælftre
genitive	hælftre	hælftra
dative	hælftre	hælftrum

Occasionally it occurs as masculine or neuter:

Masculine

Strong ja-stem:

	singular	plural
nominative	hælftre	hælftras
accusative	hælftre	hælftras
genitive	hælftres	hælftra
dative	hælftre	hælftrum

Neuter

Strong ja-stem:

	singular	plural
nominative	hælftre	hælftru
accusative	hælftre	hælftru
genitive	hælftres	hælftra
dative	hælftre	hælftrum

Descendants

• Middle English: halter, helter, heltre, heltere, helfter, heltyr, haltre, haltur, heltrer
  • English: halter
  • Scots: helter, heltir, hilter