hækill

Icelandic

Etymology

From Old Norse hœkill.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈhaicːɪtl/
• Rhymes: -aiːcɪtl

Noun

hækill m (genitive singular hækils, nominative plural hæklar)

1. hock (of an animal)

Declension

Declension of hækill (masculine)

	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	hækill	hækillinn	hæklar	hæklarnir
accusative	hækil	hækilinn	hækla	hæklana
dative	hækli	hæklinum	hæklum	hæklunum
genitive	hækils	hækilsins	hækla	hæklanna