fæsten

See also: fästen

Old English

Etymology

From Proto-West Germanic *fastunī. Equivalent to fæst +‎ -en.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈfæs.ten/

Noun

fæsten n (nominative plural fæstenu)

1. fortified place: stronghold, fortress, castle
2. fasting, a fast

Declension

Declension of fæsten (strong a-stem)

Case	Singular	Plural
nominative	fæsten	fæstenu
accusative	fæsten	fæstenu
genitive	fæstenes	fæstena
dative	fæstene	fæstenum

Related terms

• fæst
• fæstan