Jump to content

færdig

From Wiktionary, the free dictionary
See also: färdig

Danish

[edit]

Etymology

[edit]

From Old Danish færthigh, from Old Norse ferðugr. Partly influenced by Middle Low German verdich. Compare German fertig.

Adjective

[edit]

færdig

  1. finished, completed
  2. (chiefly in some compounds) skillfulness, tendency, habit (added as a prefix or suffix to nouns, verbs and adjectives).

Inflection

[edit]
Inflection of færdig
positive comparative superlative
indefinite common singular færdig 2
indefinite neuter singular færdigt 2
plural færdige 2
definite attributive1 færdige

1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Interjection

[edit]

færdig

  1. I will debate this no further
    • 2016, Bent Rasmussen, Det skaldede spøgelse, Gyldendal A/S, →ISBN:
      Som jeg siger, så er det sent, og vi har en lang dag i morgen. Færdig.
      As I say, it is late, and we have a long day tomorrow. End of discussion.

Derived terms

[edit]

References

[edit]