betænde

Danish

Etymology

From be- +‎ tænde.

Verb

betænde (imperative betænd, infinitive at betænde, present tense betænder, past tense betændte, perfect tense betændt)

(archaic) to inflame; to cause inflammation
(obsolete, dialect, vulgar) to arouse, turn on

Conjugation

Conjugation of betænde

	active	passive
present	betænder	betændes
past	betændte	betændtes
infinitive	betænde	betændes
imperative	betænd	—

	participle
present	betændende
past	betændt (auxiliary verb være)
gerund	betænden

References

“betænde” in Ordbog over det danske Sprog