bekæmpe

Danish

Etymology

From be- +‎ kæmpe, taken from German bekämpfen.

Verb

bekæmpe (imperative bekæmp, infinitive at bekæmpe, present tense bekæmper, past tense bekæmpede, perfect tense har bekæmpet)

1. to fight (physically), to be in armed conflict with
2. to counteract, overcome, destroy, combat (a disease, a pest, a setback, etc)

   Myndighederne bekæmper den stigende arbejdsløshed med nye jobtilbud.

   The authorities are combating the rising unemployment with new job offers.)

Conjugation

Conjugation of bekæmpe

active passive present bekæmper bekæmpes past bekæmpede bekæmpedes infinitive bekæmpe bekæmpes imperative bekæmp — participle present bekæmpende past bekæmpet (auxiliary verb have) gerund bekæmpen

Related terms

• bekæmpelse
• bekæmpelsesmiddel

Further reading

• “bekæmpe” in Den Danske Ordbog