afvige

Danish

Etymology

From af (“off”) +‎ vige (“to give way”).

Pronunciation

• IPA^(key): /avviːˀə/, [ˈɑwˌʋiˀi]

Verb

afvige (past tense afveg, past participle afveget)

1. to deviate

Conjugation

Conjugation of afvige

active passive present afviger afviges past afveg — infinitive afvige afviges imperative afvig — participle present afvigende past afveget (auxiliary verb have or være) gerund afvigen

Derived terms

• afvig
• afvigelse
• afviger

References

• “afvige” in Den Danske Ordbog