føje
Jump to navigation
Jump to search
Danish
[edit]Pronunciation
[edit]Etymology 1
[edit]From Middle Low German vȫgen, from Proto-Germanic *fōgijaną, cognate with English fay, German fügen.
Verb
[edit]føje (past tense føjede, past participle føjet)
Conjugation
[edit]Inflection of føje
Derived terms
[edit]- føjning
- indføje or føje ind
- sammenføje or føje sammen
- tilføje or føje til
References
[edit]- “føje,2” in Den Danske Ordbog
Etymology 2
[edit]From Middle Low German vȫge (“adjustment”), derived from the verb. Compare German Fug.
Noun
[edit]føje c (uninflected)
References
[edit]- “føje,1” in Den Danske Ordbog
Etymology 3
[edit]From Middle Low German vȫge (“suitable, moderate”), derived from the verb.
Adjective
[edit]føje (uninflected)
Usage notes
[edit]- In modern Danish only in the expressions om føje tid, om føje år.
References
[edit]- “føje,3” in Den Danske Ordbog