træn

See also: traen

Danish

Etymology 1

From French train.

Pronunciation

• IPA^(key): /trɛŋ/, [ˈtˢʁ̥aŋ], [ˈtˢʁ̥æŋ] or IPA^(key): /trɛːˀn/, [ˈtˢʁ̥æˀn]

Noun

træn n (singular definite trænet, plural indefinite træn)

1. (military) baggage, train

Declension

Declension of træn

neuter gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	træn	trænet	træn	trænene
genitive	træns	trænets	træns	trænenes

Etymology 2

See the etymology of the corresponding lemma form.

Pronunciation

• IPA^(key): /trɛːˀn/, [ˈtˢʁ̥æˀn]

Verb

træn

1. imperative of træne