rådgive

Danish

Etymology

Compound of råd +‎ give.

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈʁʌðˌɡiˀ]

Verb

rådgive (imperative rådgiv, infinitive at rådgive, present tense rådgiver, past tense rådgav, perfect tense rådgivet)

1. to advise, counsel, guide

Conjugation

Conjugation of rådgive

active passive present rådgiver rådgives past rådgav — infinitive rådgive rådgives imperative rådgiv — participle present rådgivende past rådgivet (auxiliary verb have) gerund rådgiven

Related Terms

• rådgiver
• rådgivning

Further reading

• “rådgive” in Den Danske Ordbog