ærværdig

Danish

Etymology

Compound of ære +‎ værdig, from German ehrwürdig

Adjective

ærværdig

1. honourable, venerable

   Coordinate term: hæderværdig

Inflection

Inflection of ærværdig

	positive	comparative	superlative
indefinite common singular	ærværdig	ærværdigere	ærværdigst2
indefinite neuter singular	ærværdigt	ærværdigere	ærværdigst2
plural	ærværdige	ærværdigere	ærværdigst2
definite attributive1	ærværdige	ærværdigere	ærværdigste

¹ When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
² The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

References

• “ærværdig” in Den Danske Ordbog